Velkommen til
Kiropraktor Anna Mia Johannesson
Åbningstider
Mandag 8-17
Onsdag 8-16
Torsdag 10-19
Telefontid
Alle hverdage
7.30-16.00
Øverødvej 91, 2840 Holte
Udtalelser
“Det er trygt at komme til behandling hos Anna Mia. Jeg føler mig i gode hænder, så snart jeg træder ind ad døren. Anna Mia er intentionel og nænsom i sin måde at arbejde på. Ud over vidende, fagligt dygtig og exceptionel god til at lytte og se, hvad der skal til i det små for at gøre en stor forskel.
Anna Mia gør kiropraktik til en særlig god oplevelse for mig, hver gang!
Fem stjerner ud af fem. Helt bestemt.”
— Cassandra, 60
“Anna Mia er en vis og dejlig personlig kiropraktor, der har fantastiske evner for at se, hvad der kan være hjælpsomt for at holde krop og sind i balance. Jeg har anbefalet Anna Mia til hele familien og vennekredsen som også er imponeret over hendes kræfter og evner. Anna Mia har en personlig stil og er altid imødekommende.”
- Lotte, 62
“Jeg har gået hos dig siden starten af 2021. Da jeg startede første gang, nævnte jeg hvad der var sket i mit liv omkring sygdomme….passeret blodprop, stress, uro i benene + andre ting jeg også spurgte dig om.
Ja du har hjulpet mig så meget, fået ro mht passeret blodprop og min stress, uro i benene.
Jeg ved altid, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg har et problem omkring min krop.”-Anni
“Anna Mia er meget fintfølende, åben for nye tilgange, alsidig og meget kompetent. Jeg føler mig altid i trygge hænder, når jeg bliver behandlet her.”
-Ian,60
Tak
til jer, der skaber det her sted sammen med mig.
“ Kort fortalt havde jeg en iskiasnerve i klemme fra balden og ned i det ene ben, som gjorde min almindelige gang og færden besværlig samt smertefuld.
Allerede efter få behandlinger aftog smerten og jeg kunne gå lidt bedre. Så efter flere behandlinger lykkedes det, at fjerne symptomerne helt. Jeg fulgte nogle af de øvelser som Anna Mia anbefalede og som jeg stadig øver fremadrettet. Endnu en gang tak for hjælpen. Det skaber så meget livskvalitet at være bevægelig og rask.”
Michael, 54
“Fagligt stærk, fintfølende og kreativ i sin tilgang til kroppen. Sådan oplever jeg Anna Mia Johannesson. Hun har en særlig nærmest kunstnerisk evne til at bevæge sig rundt om min krop for at undersøge og hurtigt opdage ubalancer. Ofte skal der tilmed ganske lidt til for at hjælpe min krop med at finde vej tilbage til mere bevægelighed. De følgende dage fik følelsen af at noget var faldet på plads. Kort fortalt ved jeg præcis, hvor jeg skal gå hen, når noget melder sig i kroppen, det føles det trygt og jeg anbefaler Anna Mia til alle jeg kan.”
-Charlotte Monica, 56
Andre tilstande end smerte
hvor det er relevant med en undersøgelse af om
muskler
led
bindevæv
nerverødder
skaber dine symptomer
-
Forskellige forhold omkring din babys muskler og led kan forstyrre amningen. Jeg vil nævne et par eksempler her. Blandt andet anspændthed i tungeroden, i kæbemuskulaturen eller hvis der er forstyrrelse nede omkring mavesæk, mellemgulv og spiserør, så babyen ikke kan lave det nødvendige vacuum i mundhulen. Herudover kan der være begrænsninger i bevægeligheden i nakken, der gør at barnet ikke kan falde til ro i den stilling, hvori det bliver ammet.
-
Når dit barn kommer til behandling grundet nattevæderi, undersøger jeg stillingen af bækkenet for at blive klogere på, om vi ved at fokusere her, kan hjælpe bækkenbundsmuskulaturen til mere blærekontrol.
-
I den akutte fase af en hjernerystelse er der udover påvirkning af hjernen også påvirkning af synsnerven og på de strukturer, der omkranser hjernen.
I de fleste tilfælde fortager det sig af sig selv, og symptomerne på hjernerystelse aftager gradvist.
Når hjernerystelsen bliver langvarig over flere måneder, er forstyrrelsen på synet tit vedblivende, og der kommer anspændthed i skuldre og nakke.
Det skaber lindring at få behandlet dette for at sikre en god cirkulation (af cerebrospinalvæske) omkring hjernen og dens hinder.
Ved langvarige hjernerystelser vil jeg også anbefale et forløb hos en neurooptometriker, der genoptræner en bedre brug af øjnene. -
Under blæren spænder bækkenbunden som en stor flad muskel. Urinrøret løber ned gennem bækkenbunden, der på den måde fungerer som lukkemuskel. At arbejde med aktiviteten og kontrollen af bækkenbunden er derfor central ved inkontinens. Hvis musklen er anspændt og øm, kan den ikke lave den nødvendige sammentrækning og begrænse udsivning fra blæren. Musklen skal både afspændes og styrkes for at den kan gøre sit arbejde. Derfor er behandling før bækkenbundstræning tit central, når du oplever inkontinens.
-
Din kropsholdning er noget, der kan forandres og som også forandrer sig over tid afhængigt af, hvad der kræves af kroppen. Vi kan finde ind i måder at stå, sidde og gå på, der kræver meget af kroppen og som gør os mere sårbare over for pludselige smerter og som belaster led og sener. Det er måder, der virker som tilpasningsstrategi for kroppen på et tidspunkt i en bestemt situation, og nu er blevet en vane. Det kræver tit opmærksomhed og vedholdenhed at ændre dette, men skaber frihed og et nyt overskud gradvist.
-
Hvordan vi kan arbejde med at opøve nye bevægelsesfærdigheder og undersøge, hvorfor nogle nye bevægelser er svære for dit barn at lære, afhænger af dets alder. Men uanset alder er der en koordination og balance, som ligger til grund for komplekse bevægelser som dit barn får fornemmelse af, når det begynder som spæd at rulle fra ryg til mave, og om på siden, så det kan skubbe sig op at sidde, at rejse sig fra siddende og at kravle.
Gennem leg, vil vi undersøge, hvilke færdigheder dit barns krop forstår godt og bruge dem til at lære nyt. -
For at få større fornemmelse af, hvordan jeg arbejder med motorisk uro læs artiklen;
Er det muligt at ændre din kropsholdning?
-
Refluks mærkes, når det sure indhold fra mavesækken løber tilbage op i spiserøret. Refluks er ubehageligt, og over tid ses der påvirkninger på slimhinden i spiserørets nederste del. Lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret udgøres af mellemgulvet, der også er vores primære vejrtrækningsmuskel og en central muskel for at stabilisere rygsøjlen, når vi står op.
Mellemgulvet skal fascilitere alle tre funktioner for, at vi har det godt.
At normalisere mellemgulvets bevægelsesmønster, blandt andet med øvelser for vejrtrækningen og kropsholdningen, påvirker positivt musklens evne til at lukke af mellem mavesæk og spiserør.
I tilfælde af et hernie/en brok, hvor mavesækken har skubbet sig op gennem åbningen i mellemgulvet, kan det kræve andre indgreb at lindre symptomerne. -
Snorken kan skyldes irriterede slimhinde i næse eller mundhule, som besværer vejrtrækningen, fordi luftvejene indsnævres. Det er relevant at få normaliseret vejrtrækning for at have en lydløs søvn, hvor du får nok ilt.
Min undersøgelse vil udover vejrtrækningen fokusere på kæbernes og tungens position.En undersøgelse hos øre/næse/halslæge for dyspnø, hvor der måles iltning og opvågninger i løbet af natten, kan være et godt supplement.
-
Svimmelhed er et komplekst symptom, som kan kræve, at balancesansen undersøges i det indre øre hos øre/næse/halslægen eller at forstyrrelser i kredsløbet udelukkes. Øjenlægen vil kunne vurdere synstyrken og endelig kan neurooptometrikeren vurdere, om der er påvirkning af samsyn eller andre øjenmotoriske færdigheder, der skaber svimmelhed. Når du kommer til undersøgelse hos mig grundet svimmelhed, undersøger jeg også ovennævnte sanser for at blive klogere på svimmelheden og dens oprindelse. Jeg vil ligeledes undersøge om, der er bevægebegrænsninger i nakken og ryggen, som skal frigøres for, at den væske, der omkranser og nære rygmarv, hjerne og hjernehinder, kan cirkulere som den skal.
At have nedsat bevægelighed i de øverste led i nakken kan give en klaustrofobisk osteklokkeagtig fornemmelse. -
-
Summen i hænder og fødder kan skyldes både en forsnævring af blodkar og/eller en afklemning af en nerve. Når en nerve presses sammen eller trykkes på, bliver de elektriske signaler der løber i den påvirket, hvilket kan give føleforstyrrelser som summen, prikken, ændret temperaturfornemmelse, smerter eller mindre kraft.
Afklemningen af nerven sker som oftest inde ved rygsøjlen, og som kiropraktor vil jeg søge at lindre dine symptomer ved at behandle rygsøjlens led. -
-
At have nedsat bevægelighed i leddene mellem ribben og brystbenet eller/og mellem ribben og rygsøjlen kan skabe en smertefuld sammenpresset følelse i brystet. Nogle gange kan det også kompromittere vejrtrækningen og på den måde skabe ængstelse og utilpashed.
-
Bækkenbunden er en stor flad muskel, der hviler i bunden af kroppen. Musklen bærer og løfter underlivsorganerne. Svaghed eller anspændthed i musklen kan betyde, at den ikke kan aktiveres til at veksle mellem sammentrækning og afslapning, og vægten fra underlivet føles hermed tydeligere og tungere.
Bækkenbunden aktiveres sammen med mellemgulvet og står og hæver sig og sænker sig, hvis dens funktion ikke er forstyrret.
Det er den aktivitet, jeg ønsker at skabe grobund for med behandling. -
Den undersøgelse jeg laver forud for en behandling afdækker, hvor kroppen er overanstrengt. Nogle gange kommer overanstrengelsen, når vi skal kunne stå stille og andre gange, når vi skal være i bevægelse og går omkring. Når vi vil blive klogere på, hvordan vi skal træne for at få en bedre balance, skal vi først have afdækket, hvor kroppen overarbejder, når vi laver den mest centrale af alle balanceøvelser i løbet af dagen: at stå og gå.
Ledstillingssansen som er en af de tre centrale sanser, vi bruger til at holde balancen. Ledstillingssansen bliver forbedret af, at vi har frihed i vores led til at bevæge os, så hjernen får en klar besked om, hvor kroppen er henne i rummet.
Hvis du ikke er vant til at medtænke, hvordan du bruger dit syn og bevæger hovedet i dine balanceøvelser, er dette et uudnyttet potentiale som vi kan folde ud sammen med det andet.
-
Din vejrtrækning er motoren bag din stemme. Dets større kapacitet du får omkring din vejrtrækning, dets mere kommer du til at kunne med din stemme, og det vil føles mere behageligt at tale meget og længe.
-
Nogle gange er viden om, hvor og hvordan vejrtrækningen sker i kroppen tilstrækkeligt til at få normaliseret din vejrtrækning. Andre gange er kroppen begyndt at lave kompensationsstrategier, der har vendt op og ned på det hele, og så skal de afmonteres først for at få normaliseret vejrtrækningsrytmen og gjort den mere automatiseret.
Den frie vejrtrækning er afhængig af, at mellemgulvet er afspændt og aktivt, og at brystkassen er smidig, med plads til at lungerne kan udvide sig. Det er her fokus er under den kiropraktiske behandling, når vejrtrækningen opleves begrænset.
Artikler
Se øvelser med fokus på
Vejrtrækning
Fødderne
Hofter/bækken
Skuldre
Håndled/albuer
Stabilitet/DNS
Balance
Restituerende øvelser
Øjne
/ved hjernerystelse
Kæber/ansigt
Nakken
Ovenstående sider er under opsætning