Dette er den tredje af tre artikler om, hvordan vores nervesystem virker og aktiveres ved stress/fare/belastninger og om måder, hvorpå vi kan forstå og håndtere symptomer, der opstår i kroppen i sådanne situationer.

Når evner forsvinder, uden vi opdager det, fordi vi ikke bruger dem

Proprioceptionen, syns- og høreskelneevnen er nogle af de kropslige evner som kan henfalde, når vi ikke udfordrer og bruger dem. 

At opøve og forfine dem virker stressreducerende. Kroppen søger denne regulering. En vekslen mellem at opbygge og frisætte energi.

Evnen til at sanse nærværende er noget vi i nogle tilfælde må genetablere, hvis vi kommer fra en belastet eller stresset periode.

Endvidere kan vi have vaner, der fastholder os i en dys-reguleret tilstand. 
Hvis du er et menneske, der arbejder mange timer om dagen foran en skærm, er dit syn indstillet rimelig konstant i den samme afstand. Fjernsyn, gps og andre digitale flader lagt oveni. Synet kan blive så vant til denne afstandsindstilling, at selv om du går eller løber en tur i skoven, så indstiller dit syn sig sjældent ud til horisonten. Det bliver overvejende i den velkendte afstand.
Den måde at stressregulere på ved at orientere dig visuelt bliver derfor mindre tilgængelig for kroppen. 

Hvis du går eller løber med musik/podcast i ørene får din hørelse heller ikke mulighed for at bruge sin skelneevne i forhold til omgivelsen, du er i. 

At sanserne fungerer begrænset kan være noget, der aftager, uden du har opdaget det, hvis du lever et liv, hvor du ikke bruger dem.

De krav, der er til os i vores samfund, stimulerer os meget mentalt, og det kan gøre os vant til at orientere os primært på den måde.

Vi prøver lige noget!
Efter at have læst beskrivelsen af, hvordan du kan bruge din hørelse i forhold til at få ro i kroppen, var der da, en del af dig, der (ubevidst) tænkte; jeg behøves ikke lave øvelsen, jeg har jo forstået øvelsen, og hvordan den vil påvirke mig? jeg har forstået det. 

At indstille kroppen på at opleve den levende tredimensionelle omgivelse, der er omkring os, er det vores krop er udviklet til. Det er de evner/sanser, vi har og bruger til at føle tryghed og mærke kropskontakt. Hvis vi ikke bruger dem, henfalder de, og det påvirker vores trivsel betydeligt. Kroppen begynder så ikke at kunne ting, som vi skal kunne for at trives.
At være opmærksom på sensoriske indtryk og at interagere aktivt med vores omgivelser er lige så vigtigt for vores trivsel som vores evne til kognitivt overblik.

Det er nødt til at være en kropslig oplevelse, hvis det skal sætte aftryk i dit nervesystem, være stressreducerende og fysiologisk regulerende.
At få en bedre evne til at regulere sig selv i stressede perioder kræver en tilstedeværelse, der er kropsliggjort. Det er det kroppen higer efter. Det er strategier, der er tilgængelige. Det virker. Det er evolutionært, det vi er skabt til at gøre.