Er det sundere at være tynd?

Hvad hvis det er mere usundt at svinge i vægt i forsøget på at tabe sig, end at have en større kropsvægt?

Diætist Inger Bols referer til, at 30% af dem med et middel BMI er metabolisk usunde, mens 30% med et højt BMI er metaboliske sunde. Det vides ikke, om det for de resterende 70% med et højt BMI, der er metabolisk usunde, ville hjælpe dem at tabe sig.
Men vi ved, at stigmatisering bidrager til metabolisk stress set som forhøjet CRP værdier og forhøjet cortisol, siger hun.

Metabolisk usund beskriver samlet set forskellige tilstande, hvor kroppen har svært ved at omsætte næringsstoffer, hvilket påvirker de kirtler i kroppen, der ellers sørger for at opretholde en balanceret aktivitet i kroppens væv og organer.

Intuitiv spisning

Diætist Inger Bols´s arbejde har introduceret mig til begreberne intuitiv spisning og den overordnede præmis om vægtneutral sundhed som hun arbejder ud fra.

Intuitiv spisning står i kontrast til forstyrret spisning, der bærer præg af regler omkring hvad og hvor meget man må spise. Regler som det kan være nemt at italesætte som en normal fornemmelse for, hvad der er sundt og usundt.

Intuitiv spisning er fri, fleksibel, ubekymret og uden regler. Her er spisning præget af en tillid til at følge det, som man mærker, kroppen har brug for. 

Hun refererer til forskningen og sit eget arbejde, når hun siger, at det mest usunde er at tabe sig, tage på igen, tabe sig og tage på igen. Stort set ingen opnår et varigt vægttab, siger hun. 

Hun forklarer, at vægtøgning ikke er noget, der stopper i teenagealderen. Voksne tager lidt på hele livet igennem indtil alderdommen. Det er en udvikling, der følger af, ja, livets udfoldelse. 

At fokusere tidligt i et barns liv på dets vægt som en primær indikator for trivsel kan forstyrre en naturlig udvikling i kroppen.

Som et andet eksempel på en naturlig ændring i vægt, er det forhold, at det er gunstigt for kvinder i menopausen at tage på. Dette fordi de har en aftagende produktion af østrogen i æggestokkene og derfor har glæde af den produktion af hormonet, der i stedet sker i kroppens fedtvæv. 

Sammenhængen mellem hvor meget du spiser og din vægt

Der gælder det, at når du har en stor krop, har du også mere af det, man kalder den magre kropsmasse. Altså større organer, større muskler, tungere knogler etc. Når du er tykkere spiser du derfor typisk mere, og det er vigtigt at gøre det for at få næring og energi til den magre kropsmasse. 

En tyk person, der spiser for lidt bliver lige så dårlig som en tynd person, der spiser for lidt ville gøre på grund af de ernæringsmæssige krav, der er til kroppens vitale funktioner.

I forhold til bevægelse og motion, så kræver det mere energi at bevæge en stor krop. Så man kommer måske ikke så langt omkring som en tyndere person gør, men man kan have forbrændt den samme mængde energi den dag.

Det har faktisk endnu ikke i forskningen været muligt at forklare, hvorfor nogle mennesker vejer mere end andre.

Man bliver ikke nødvendigvis tyk, hvis man ikke spiser sundt og er inaktiv.

Det er almindeligt at tænke, at grunden til at velstillede mennesker er tyndere skyldes deres muligheder og råderum for at tage bedre og sundere valg for dem selv. Måske, men det kan i hvert fald betvivles af følgende grunde:
1. forskning viser, at det at have middel BMI og spise sundt ikke gør risikoen for på et andet tidspunkt at udvikle fedme mindre.
2. overspisning på 1000 kalorier mere om dagen, hvilket er meget, skaber ikke en vægtøgning, og hos dem, hvor det gør det lidt, taber de sig igen, så snart de spiser den normale mængde kalorier igen.

Des mere solidaritet i samfundet dets mindre fedme

Der er en social skævhed mellem, hvem der er tykke. 

Når man forsker i befolkningsgruppers vægtudvikling ses det, at der sker en ændring i den, når et samfund politisk ændrer sig henimod en mere social politik. Dette får antallet af tykke til at falde. Fedmeforsker Torkil Sørensen fremstiller den hypotese, at mennesker er orienteret mod det at skaffe mad som noget socialt, noget man samarbejder om og deler mellem sig afhængigt af, hvem der har og hvem der ikke har svært ved at skaffe sig mad. At udvikle en større kropsvægt kan altså, er hans tese, være et udtryk for en følelse af, på sigt ikke være sikker på at kunne få mad, fordi du ikke er inkluderet i fællesskabets fordeling.

Så, hvad siger det om en person, om vedkommende er tynd eller tyk?

Tilbage står selvfølgelig også det forhold, at ønsket om at være tynd måske ikke handler om sundhed, men om et æstetisk kropsideal.

Tit tænker jeg på, hvilket overskud, det ville frigive, hvis vores bestræbelser på at opnå en bestemt vægt blev vendt til en omsorgsfuld opmærksomhed på, hvordan vores krop har det.

Der er stærke sociale kræfter på spil, der former vores opfattelse af, hvordan en smuk og ideel krop ser ud, der udtrykker succes og overskud. Det ved jeg godt. Og måske netop derfor synes jeg, at perspektiverne nævnt her er vigtige at kende. 

Prøv at fremkalde dig de situationer, hvor du føler dig gladest og mest tilfreds? Hvor er du henne og hvad laver du? Tænker du i de situationer på, hvordan din krop tager sig ud?

Jeg ønsker, at sundhed skal handle mindre om at opnå en bestemt vægt, og i højere grad handle om at kunne mærke din egen krop og dens grænser og behov. Eksempelvis i forhold til, hvad du spiser, hvordan og hvor meget du bevæger dig, hvem det er godt for dig at omgås, og hvad du kræver af dig selv i dit liv i øvrigt. 

Vi vejer ikke alle sammen det samme, og det mener jeg heller ikke vi skal.