Perspektiver på stress, smerter og stivhed i kroppen med udgangspunkt i,
hvad vi ved om nervesystemet
Dette er den første af tre artikler om, hvordan vores nervesystem virker og aktiveres ved stress/fare/belastninger og om måder, hvorpå vi kan forstå og håndtere symptomer, der opstår i kroppen i sådanne situationer.
Det kan være symptomer som:
at have ondt forskellige steder
ikke at kunne mærke sin egen krop
ikke at kunne slappe af
stivhed i kroppen
dårlig søvn
at være i sit hoved, overtænke, tankemylder
ængstelse og tristhed
glemsomhed
forstoppelse/mavesmerter
langvarige inflammationstilstande
hjertebanken
overvældelse
hovedpine
Tilstanden i vores nervesystem påvirker vores oplevelse og håndtering af stress, smerte og stivhed i kroppen.
Det, jeg vil invitere dig ind i her, er en mulighed for at opleve hvordan du ved at regulere dit nervesystem kan nedsætte niveauet af stress, smerter eller stivheden du mærker i kroppen.
Det er konkrete værktøjer der virker gennem sansning, bevægelse og samvær. Iboende strategier, vi kan komme til at undertrykke, når vi ikke (gen)kender deres natur og betydning.
Jeg har selv erfaret, hvordan den måde at træne nervesystemet på skaber resiliens over for dagligdagsstress og for de krævende og uforudsigelige ting i livet
Det er en træning, der også hjælper til bedre at forstå kropslige fornemmelser og blive fortrolig med dem.
Det nervesystemet regulerer er
Hele nervesystemet består samlet set af:
det centrale nervesystem CNS; hjernen og rygmarven
det perifere nervesystem, PNS; som er de nerveforgreninger der løber ud fra rygmarven og til sidst
det autonome nervesystem ANS; som du måske har hørt beskrevet som nervetråde, der kan være enten sympatiske eller parasympatiske.
For at forstå noget mere om kroppens reaktion på stress vil jeg skrive mere om det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystemet op- og nedregulerer organernes fysiologiske funktioner i kroppen, afstemt efter, hvilken situation vi befinder os i.
Det autonome nervesystem påvirker aktiviteten i alle kroppens organer.
Det påvirker blodtilførslen til hjernen, blodtrykket, volumenet i luftvejene, aktiviteten i tarmerne, gennemstrømningen i nyrerne, blærens aktivitet, stimulering af kønsorganerne, kropstemperaturen, stofskiftet og immunsystemet.
Man kalder det autoregulering, da det er noget, der sker automatisk i kroppen uden for vores bevidste opmærksomhed og indflydelse. Altså uden for vores vilje.
Nervesystemet kan veksle mellem forskellige tilstande, som du kan læse om længere nede. Nervesystemet er evolutionært udviklet til at vurdere, om der er i fare på færde eller ej. Det er sat i verden for at sikre vores overlevelse. Det er den vurdering, der afgør hvordan kroppen prioriterer sine ressourcer.
Fra sanserne modtager nervesystemet den største del af de indtryk det vurderer graden af fare/tryghed på.
Når nervesystemet er velreguleret kommer det til udtryk ved, at vi kan veksle mellem de forskellige tilstande, afhængigt af hvad der er brug for.
Et mere dys-reguleret nervesystem vil have tendens til at sidde fast i en tilstand og gøre den mere eller mindre permanent.
De fire tilstande i nervesystemet er:
Parasympatisk tilstand
Når nervesystemet er i parasympatisk aktivering, er kroppens fysiologi gearet mod at socialisere, fordøje, restituere, integrere. Vi føler os veltilpasse og rolige i kroppen. Vi er trygge og har en følelse af at være kompetente til at kunne klare, det livet kræver af os.
Når vi er i den parasympatiske tilstand kan vi mærke os selv og hvad vi har lyst til. Fordøjelsen er aktiv. Der dannes spyt og fordøjelsessaft. Nervesystemet kan prioritere aktivitet i kroppens kirtler, blærer og kønsorganer.
Illustration over nervesystemets overlevelsetilstande, der aktiveres med fysiske eller sociale/relationelle farer.
Når nervesystem er i frystilstand eller nedlukning skal det først igennem en sympatisk aktivering før det kan nå en reguleret tilstand.
Sympatisk tilstand
Evolutionsmæssigt er den sympatiske tilstand udviklet til at blive aktiveret som den første, når vi registrerer fare. I faresituationer vurderer nervesystemet først muligheden for om vi kan undslippe faren ved at flygte eller kan forsvare os.
Forestil dig en situation, hvor du står overfor et truende menneske og skal have mobiliseret en masse energi til at kunne redde dig selv enten ved at tage kampen op eller at stikke af. Det er de to reaktionsmuligheder som nervesystemet gør os klar til i den sympatiske tilstand.
Kroppen opleves mere urolig, tankerne løber hurtigt, hjertet kan galopere, bronkierne udvides og hænderne kan prikke. Det er derfor en tilstand, der frigør en masse dopamin og adrenalin i kroppen, blodtrykket stiger og en masse energi løber til vores muskler. Munden føles mere tør, pupillerne bliver større. Vi kan være mere vrede, irritable og bekymrede. Det er sker helt automatisk.
Nedlukket tilstand
Nedlukning er den anden overlevelsesstrategi i nervesystemet, som aktiveres, hvis sympatisk aktivitet ikke kan redde os. I nedlukket tilstand “spiller vi døde”. Fysiologisk kommer det til udtryk ved at kroppens vitale funktioner skrues ned til et minimum. Psykisk kan den tilstand medføre blandt andet meningsløshed, depression, dissociation(ikke at kunne mærke sin egen krop).
Frys tilstand
Dette er den tredje overlevelsestilstand i nervesystemet.
Frystilstanden er en blandet tilstand(sympatisk aktivering og nedlukning kombineret). Som ved sympatisk aktivitet frigiver en masse energi, men kroppen får ikke afløb gennem bevægelse og handling og energien ophobes i stedet i kroppen og ligner derfor nedlukning. I kroppen kan den ophobede energi skabe anspændte muskler, kroniske smerter, overfladisk vejrtrækning og kolde hænder og fødder. Psykisk kan angst og depression opstå sammen. Man kan have tendens til at udskyde ting. Der er en følelse af fastlåsthed sammen med et krav om perfektion. Det er i frys tilstanden mere uoverskueligt at fjerne sig fra dårlige situationer eller relationer.
Nervesystemet tolker på både fysiske og sociale/relationelle farer
Overlevelsestilstande i nervesystemet er ikke noget, det kun aktiverer ved fysiske farer som f.eks det at stå overfor et truende menneske. Det aktiveres også, når faren har en social eller relationel karakter. Som eksempel, risikoen for ikke at være værdsat for sit arbejde og blive fyret, ikke at kunne klare sig økonomisk eller at miste kontakten til nogen, der betyder meget for en.