Lad din krop udtrykke sig
Kender du det, at der hurtigt opstår et spørgsmål om hvorfor, når du mærker smerte, ubehag eller svære følelser?
Hvorfor får jeg ondt her nu? Eller hvorfor er jeg så irritabel?
Tankerne søger i alle mulige retninger.
Prøv i stedet at spørge, hvordan kan jeg mærke i kroppen at jeg er ked af det? Eller hvordan kan jeg mærke i kroppen, at jeg er tryg?
Det er en træningssag at mærke de sensationer. Med øvelse bliver de tydeligere og nervesystemet kan relatere til dem mere neutralt.
Et eksempel kan være: Jeg kan mærke, jeg er vred fordi det strammer sammen i min hals og det føles anstrengende at trække vejret. Eller jeg kan mærke, jeg er glad, fordi jeg er varm i kinderne.
Nogle sansninger skal vi selvfølgelig handle akut på, hvis vores velbefindende er i fare. Men vi skal også
vide, at en masse sansninger præger os hele tiden og skaber grundlag for vores følelser og tanker.
80% af informationer går fra kroppen til hjernen. Så du kan godt tænke og sige til dig selv; alt er okay, men hvis nervesystemet tolker sansninger som at vi ikke er okay, bliver det det, der bestemmer grundtonen i følelser og tanker. Hvis nervesystemet tolker en sansning i kroppen som truende og kroppen aktiveres til at forsvare sig og handle bliver der frigivet en masse energi og dine tanker bliver typisk flere og hurtigere. Kvaliteten af tankerne er, at der er et problem, der skal løses.
Når nervesystemet ikke er aktiveret i overlevelsestilstand (læs artikel perspektiver på stress, smerter og stivhed i kroppen….) har vi adgang til frontallapperne og vi kan derfor komme på løsninger og oplever, at vi kan løse situationen. Vi kan bedre tænke langsigtet og eventuelle fejl vi gør er ikke utilgivelige.
I stedet for at spørge hvorfor, så prøv at spørge, hvordan kan jeg mærke i kroppen, at jeg har det sådan?
Der er en betydningsfuld forskel på at kunne mærke Jeg mærker det her i kroppen, når jeg siger farvel til min datter i vuggestuen og på at kunne tænke og komme med forklaringer på, hvorfor du har det på den måde med at sige farvel til min datter i vuggestuen.
Det er muligt at lære at sanse din egen krop meget præcist.
Med tiden vil du kunne opleve ikke på samme måde til en behandling at blive overrasket over et sted du ikke har bemærket er anspændt og ømt. Med øvelse og opmærksomhed bliver det nemmere at kunne mærke eksempelvis om musklerne omkring øjet spænder eller om der er irritation i tarmene.
At trække vejret dybt skaber bevægelse omkring de fleste af vores organer og kan være en måde at fornemme på, hvor der er spændinger.
Lad kroppen udtrykke sig.
Måder at øve på
1.
Når du bevæger dig/træner, så undersøg, hvad der skal til for at dine bevægelser i en øvelse bliver ubesværede/nydelsesfulde/behagelige at lave. Her er der ikke fokus på præstation, men på nærvær og nysgerrighed. Henlæg fokus på, at du skal præstere bedre/hurtigere/tungere/længere end sidst. Den slags træning lærer dig noget andet.
2.
Øv dig i at beskrive en sansning med form, farve, tekstur og tempo. En rastløshed kan beskrives som hurtige korte hop i brystet op og ned. Andre gange måske som en sitren, der hele tiden flytter sig rundt og bliver større og så mindre igen. Hvorfor er ikke væsentligt. Bare registrere det. Kan du mærke en bevægelse du spontant og intuitivt får lyst til at gøre undervejs, så lav den stille og roligt.
3.
Prøv at sætte dig ned og mærk underlaget og ryglænet bag dig, så du føler dig støttet. Prøv at sige en sætning højt, som er sand. Det kan være “jeg hedder (og så dit navn)” Mærk, hvad der sker i kroppen, når der er noget der er sandt. Noget kroppen siger ja til. Prøv herefter at sige noget, der er forkert. Det kan være “jeg elsker, når andre råber vredt af mig” og mærk, hvad der sker i kroppen, når du siger noget der ikke er sandt og som kroppen siger nej til.
4.
Lad din nysgerrighed føre dig til nogle anatomiske illustrationer og se, hvor de forskellige organer og strukturer ligger og på den måde skab fortrolighed med, hvad der er derinde.
Det her danner udgangspunkt for en kropsliggjort erfaring med, hvordan det føles i kroppen, når der er noget vi vil og noget vi ikke vil, og som med øvelse kan vejlede beslutninger, prioriteringer og grænsesætning for dig.